Banan kokos klatkager
månedens opskrift fra D.R.
banan
revet kokosnød
kogte ris
fuldkornshvedemel
salt
bland og steg disse Caribiske deller på panden i masser af olie.
NJOY!!!
At lave fiskefrikadeller og hajmadding er let og sjovt:
- Fang en atlanterhavs fisk og slå den gelinde ihjel med en kniv. Frygt ej man kan ikke undgå at spilde lidt blod på dækket.
- Snit fisken op fra gattet mod hovedet. Det hænder at fisken endu spjætter lidt. Er trin 1 foretaget korrekt er dette ikke andet end muskelsammentrækninger og skal derfor ikke opfattes som et tegn på liv.
- Mavesæk og indvolde er nu blottet. Fjern forsigtigt disse uden at prikke hul på galdeblæren. Det er praktisk talt umuligt at undgå ikke at få blod op under neglene, dette er helt normalt og blodet vaskes efterfølgende let af med vand og sæbe.
- Frigør skindet langs gælderne og hele vejen ned langs rygfinnen mod halenroden og tilbage igen langs bugen. Gentage samme trin på den anden side af fisken.
- Det skulle nu være muligt at få fat i skindet og med nogle kraftige ryk trække skindet af, så det friske kød blottes. Mange oplever, at det kan være svært at holde fast i det glatte lettere slimede skind. En tør klud er derfor ofte til stor hjælp, da denne sikrer et godt greb.
- Hurra! Skindet er borte og kødet står nu smukt blottet for den stolte fisker’s øjne. Lav et langt snit midt på fisken mod haleroden. Lad ikke kniven gå dybere end, at du kan mærke bladet støde mod fiskens rygsøjle.
- Skær nu forsigtigt de to fileter fri fra benene og rygsøjlen. Udføres dette trin korrekt udgør hver side af fisken to friske fileter.
- Smid endeligt ikke skroget over borde. Netop skroget udgør den dejligste hajmadding. Hammerhajer har vist sig at være særligt glade for kadaverne fra triggerfisk og guldmakrel. Linen (et tyndt stykke torvværk) fastgøres bedst gennem øjnene på skroget. At få linen igennem den stakkels fisk opleves ofte som en lettere møjsommelig proces, men i sidste ende kan det vise sig at være alt besværet værd. Duften af død fisk i havoverfladen lokker nemlig store smukke hajer tæt til skibet til megen morskab for den eventyrslystne besætning.
- De fire fileter kan i køkkenet blive til næsten hvad som helst. Den friske fisk er særligt velegnet til at råmarinere i saften fra lime og salt. Alt efter mængden af kød, smager atlanterhavsfisk også godt som fiskefrikadeller og/eller det smager fortrinligt serveret som fiskelasange.
- Held og lykke med fangsten og rigtig god fornøjelse!
Ugens opskrift fra Gran Canaria
Frugt Salat ala las palmas til 16 personer

Ingredienser:
4 Appelsiner
4 æbler
6 bananer
2 meloner
6 Sprøde røde blommer
3 Avocado
3 mango
1 papaya
69 sprøde røde Vindruer
saften fra en lime
et godt bundt Mynte
100 g mandler
100 g Gojibær
Frugten skæres i tern og blandes i en stor nypudset sølv skål. Saften fra en lime presses ud over frugten og til sidst hakkes mandlerne groft og drysses med let hånd over hele herligheden.
Man kan med fordel også hakke noget mørk chokolade og tilsætte efter behov.
Man kan også godt tilsætte lidt bjerghonning, hvis man er en rigtig slikmund!
————————————————————————————————–
Ugens opskrift Marokko:
HUMMUS
Kikærter!! er for marokkanerne hvad ris er for kineserne. Vi fyldte lasten med
dem inden vi forlod Rabat og hummus har siden da været fast gæst ved frokost
bordet.

Ingredienser:
1 kg Kikærter
masser af Sesamfrø
saften af 2-3 Citroner
1-2 spsk. Stærk paprika
1 stor spsk. Hel Koriander
1 stor spsk. Hel Spidskommen
en masse Oliven olie
4-5 fed Hvidløg
lidt Vand
Smages til med Tamari og Salt.
Kikærterne sættes i blød i vand natten over.
Næste dag hældes vandet fra og de koges møre i nyt vand i 1 times tid og stilles
derefter til afkøling.
Sesamfrø, koriander og spidskommen knuses i en kaffekværn eller morter og
hældes over kikærterne.
Hvidløget rives på et fint rivejern og tilsættes kikærterne sammen med resten af
ingredienserne.
Det hele blendes med en foodprocessor eller en stavblender, lidt vand tilsættes
hvis den er for svær at blende.
Bismillah…




Har lige lavet humus efter jeres rødmaroc opskrift – Sygt nice captains!